London – Chelsea på Stamford Bridge

Stamford Bridge – hjemmebane for Chelsea

Stamford Bridge hører hjemme i Fulham, London. Det er hjemmebane for Chelsea F.C.

Ofte kaldes stadion “The Bridge“. Der er plads til 41.663 tilskuere, som gør det til det 8. største stadion i 2016-17 sæsonen.

Først kom Stamford Bridge, så Chelsea F. C.

Stamford Bridge åbnede officielt i 1877 som et atletikstadion, hvor London Athletic Club holdt til. I 1904 overtog brødrene Mears stadion og omliggende arealer med henblik på at afvikle fodboldkampe.  Archibald Leitch fik til opgave at tegne et nye stadion. Han var manden bag bl.a. Ibrox Park og nåede at være med til at designe mere end 20 stadions på de britiske øer.

Gus Mears forsøgte at leje sit stadion ud til Fulham, men fik nej. Derfor valgte han at grundlægge sin egen fodboldklub. Navnet på bydelen, Fulham, var taget, så han brugte nabodistriktet Chelsea som navn til klubben.

Chelsea blev grundlagt den 10. marts 1905 på pubben “The Rising Sun” (den nuværende “The Butcher’s Hook”). Kort efter blev klubben udvalgt til at spille i “Football League” og rykkede i deres anden sæson op i “First Division”.

“The Bridge” har undergået adskillige store forandringer i tidens løb. Senest i 1990’erne, hvor renoveringen resulterede i et moderne stadion med udelukkende siddepladser. Tilskuerrekorden stammer fra 1935. Kampen mellem Chelsea og Arsenal blev officielt overværet af 82.905 tilskuere.

Stamford Bridge har været rammen for landskampe og finaler i FA-cup samt mødested for en lang række andre idrætsgrene: cricket, rugby , speedway, greyhoundløb, baseball and amerikansk fodbold.

Fremtiden for Stamford Bridge

Klubben ønsker at udbygge stadionet. Omkring 55.000 sæder er målet. Men beliggenheden i det tætbebyggede centrale London gør det meget besværligt.

Alternativet er at flytte holdets kampe væk fra Stamford Bridge.

Langt de fleste vil selvfølgelig helst blive på den faste hjemmebane gennem mere end 100 år. Formentlig bliver resultatet en udbygning af “The Bridge” til ca 60.000 sæder – og hjemme bane på Wembley, mens ombygningen er i gang.

“Peter Osgood – King of Stamford Bridge”

Peter Leslie Osgood blev født i 1947 og døde 2006.

Han fik kontrakt med Chelsea som junior og scorede begge mål i sin debutkamp som 17-årig.

Teenageren var med blandt de 40 spillere i Ramsey’s trup til VM i 1996, men han nåede ikke med blandt de 22 sidste.

Han nåede næsten 300 kampe for Chelsea inden ham blev solgt efter uoverensstemmelser med træneren, der ikke kunne tolerere hans livsførelse.

I alt scorede han over 100 mål for klubben og fik tilnavnet “King of the Bridge”. I 1970 scorede han i samtlige runder af FA-cuppen, også i 2-1 sejren over Leeds i finalen. Året efter vandt Chelsea og Peter Osgood pokalvindernes turnering i Europa.

Efter salget til Southampton – for rekordsum for Chelseasalg – vandt han FA-cuppen med sin nye klub i 1976. Han nåede også at spille i USA og Norwich inden han vendte tilbage til Chelsea

Peter Osgoods aske på Stamford Bridge

Peter Osgood var meget elsket af tilhængernes og efter hans død blev der foranstaltet en mindehøjtidelighed på Stamford Bridge, den 1. oktober 2006. Her blev Peter Osgoods aske lagt under straffesparkspletten i Shed End på Stamford Bridge.
Har du fået lyst til at se Chelsea live kan du som privatperson finde fodboldbilletter her – hvis I skal af sted på firmatur er det på linket her .

Sponsoreret af Bordpladen.dk – Bordplader til dit køkken