Tottenham Hotspur

Tottenham Hotspur Football Club er en engelsk fodboldklub. Tottenham Hotspur spiller i Premier League.
Klubben blev stiftet i 1882, og blev valgt ind i The Football League i 1908.
Tottenham bliver ofte kaldt «Spurs» eller «Lilywhites».

Holdet spiller hjemmekampe på White Hart Lane i Tottenham. Tottenham er en bydel i London borough of Haringey i Nord-London.

Hvo intet vover, intet vinder
Tottenham Hotspurs motto er det latinske udtryk “Audere est Facere” –
oversat til engelsk “to dare is to do”,
eller med lidt flere ord “unless you try, you will never achieve”
Rivaliseringen i London er stor. Kampene i Nordlondon mod Arsenal har den længste historie. I tiden omkring første verdenskrig flyttede først Tottenham til sin nuværende placering, mens Arsenal kom til Nordlondon i 1913 og i 1919 “snød” Tottenham for en plads i den bedste række efter en afstemning i FA.
Tottenhams perioder med succes
“Push and Run” i tresserne
Som det første hold vandt Spurs “The double”, både mesterskab og FA Cup’en, i sæsonen 1960-61. Klubben var desuden det første hold fra England, der vandt en europæisk cupturnering. Det skete i sæsonen 1962-63, hvor finalen i Europa Cup’en for pokalvindere mod Atletico Madrid endte 5-1.
I storhedsperioden i 60’erne spillede Tottenham et meget kontinentalt præget spil – korte pasninger, hurtige afleveringer og god bevægelse. Det var i modsætning til det klassisk engelske “Kick and Rush”.
1960-61 er den seneste sæson med engelsk mesterskab.
Udenlandske stjerner i firserne
I 1980-81 og 1981-82 vandt Tottenham FA Cup’en og fik succes i Europa med en sejr i UEFA Cuppen i 1983-84 over de forsvarende mestre Anderlecht.
Medvirkende til succesen var blandt andre de to argentinske verdensmestre fra 1978, Ardiles og Villa, som blev hentet til klubben. Spillet var ligesom storhedstiden i 60’erne seværdigt og positivt angrebsspil – nu krydret med udenlandske profiler.
Lige siden har Tottenham haft en evne til at have spillere på holdet, man lagde mærke til, fx Hoddle, Klinsman, Lineker, Ginola og Gascoigne.
1990-91 er den seneste sæson med pokaltitlen.
Globalisering og udvikling af spillere
Klubben har de seneste år haft fremgang og udfordret de traditionelle tophold i Premier League.
Rekorder
- Flest spillede kampe: Steve Perryman (655 ligakampe)
- All-time topscorer: Jimmy Greaves (266 mål/380 kampe)
- Dyreste indkøb: Roberto Soldado (pris: £ 26.0m)
- Mest indbringende salg: Gareth Bale (pris: £ 85.2m)
- Mest succesfulde manager: Bill Nicholson (en liga, en UEFA, en Cup Winners, tre FA cup samt to ligacup)
- Flest tilskuere på White Hart Lane: 75.038 tilskuere (til FA Cup kamp imod Sunderland 6. marts 1938)
- Flest tilskuere til hjemmekamp på Wembley: 85.512 personer (2. november 2016 mod Leverkusen i CL)
Skulle du nu have fået lyst til at se Tottenham Hotspur live kan du som privatperson finde fodboldbilletter her og er I af sted på firmatur er det på linket her .